Historien om Borg A/S

Oktober 2005 købte Jónsvein Knudsen og Rodmundur Nielsen, Højgaard Handilsvirki A/S.
Maj 2006 købte samme virksomhed, Timburhandilin i Klaksvík og Klement Petersen A/S i Saltangará.
September 2007 blev de tre virksomheder, Højgaard Handilsvirki, Timburhandilin i Klaksvík og Klement Petersen, samlet til en virksomhed, nu under navnet BORG A/S. I den sammenhæng blev Johannus Danielsen også medejer af virksomheden.

BORG A/S ændrede sit virksomhedsnavn for at samle al dens aktiviteter under et og samme navn.

Frem til 01. august 2011 var Jónsvein Knudsen, Rodmundur Nielsen og Jóhannus Danielsen medejere af virksomheden.
Fra 01. august 2011 blev Rodmundur Nielsen eneejer af virksomheden BORG A/S.
December 2018 købte BORG virksomheden Havnar Timburhandil i Torshavn. Havnar Timburhandil fik derefter også navneforandring til BORG A/S.

Virksomheden BORG A/S, er i dag en tømmerhandel med et bredt udvalg af varer der sælger alt til dit byggeri, vi er fordelt over 3 afdelinger, i Runavik, Klaksvik og Torshavn.

XL BYG
P/F BORG er medejer i XL Byg i Danmark, som er en indkøbsforening bestående af selvstændige tømmerhandlere på Færøerne og i Danmark.


Historien om Højgaards Handilsvirki A/S

1906 grundlagde Dánial Petur Højgaard fra Toftir Fa. D.P. Højgaard.
Efter hans død, fik virksomheden navneforandring til D.P. Højgaards Enke.

Da sønnerne Hans Olivur og Ingvard Højgaard overtog virksomheden, fik den navneforandring til Fa. D.P. Højgaards Eftf., der herefter blev et af de største rederi- og handelsvirksomheder på Færøerne.

1953 byggede D.P. Højgaard Eftf. Tømmerhandelen i Runavik, Høgaards Handelsvirki ejede tømmerhandelen som også var en rederivirksomhed til 1976.
1969 blev virksomheden delt i to aktieselskaber, A/S Højgaards Eftf. Toftir og A/S Højgaards Handelsvirki Saltangará. A/S Højgaards Handelsvirki var en privat ejet virksomhed. Den første direktør var stifteren Ingvard Højgaard.
Da Ingvard Højgaard døde, overtog svigersønnen Hans Jacob Hansen direktørstillingen.
Fra at være en rederi- og handelsvirksomhed er virksomheden i dag en tømmerhandel.


Historen om Klement Petersen
A/S

1977 blev A/S Klement Petersen grundlagt.

Det var Klement Petsersen og sønnen Símun Mittún, som grundlagde aktieselskabet, med Símun Mittún som direktør. Nogle år senere byggede de også handelsbygningen ved Heiðavegin i Runavik.

I år 1900 startede Klement Petersen´s far, Ole Carl Petersen at købe og sælge sild.
Ca 30 år senere fortsatte Klement i sin fars fodspor, samtidig som han var bonde og solgte motorer.
Ved krigens frembrud stoppede denne virksomhed, men efter krigen fortsatte han igen med at købe og salte sild, og solgte den videre i udlandet.

I 1956 begyndte han også at sælge dynamit og byggematerialer.
I begyndelsen af 70´erne flyttede Klement Petersen hele sin virksomhed til ”det gamle hus” ved Høgabóli i Saltangará.


Historien om
Klaksvíkar Timburhandil A/S

Klaksvíkar Timburhandil blev grundlagt i 1930. Det var J. F. Kjølbro A/S, som grundlagde tømmerhandelen.

Tømmerhandelen holdt til á Varpinum indtil 1988. J. F. Kjølbro byggede derefter en ny tømmerhandel Norðuri á Stongunum og en ny lagerbygning Uppi á Borðoyavík.
Tømmerhandelen brød i brand den 02. oktober 1988, den brændte i grund. Man fandt aldrig årsagen til branden, men man mener at en kortslutning kan have været årsagen.
Samtidig var lagerbygningen Uppi á Borðoyavík bygget færdig, derfor blev al foretagende derefter flyttet dertil.

05. december 1988
samme år kunne tømmerhandelen åbne den nye butik Uppi á Stongunum. Det var en betydelig forbedring at flytte fra Varpinum til Norður á Stengurnar. Den største forskel var at den nye butik nu var mere rummelig og tidssvarende, samt havde man nu mulighed for selvbetjening for kunderne, også teknisk var der en stor fremgang i denne periode.
December 1994 blev Klaksvíkar Timburhandil solgt til Jógvan, Petur Hans og Símun á Høvdanum.
12. oktober 2005, købte Eivind Jacobsen og Símun Mittún tømmerhandelsen, de valgte dog at sælge igen den 15. maj 2006.


Historien om Havnar Timburhandil A/S

I 1928 grundlagde H. C. Andreasen, byggemester, sammen med andre, Havnar Timburhandil.

Dette var en tømmerhandel med byggematerialer til al slags byggeri, der for alvor var gået i gang i den tid. Det gik rigtig godt med tømmerhandelen, og der gik ikke lang tid før der var blevet for lidt plads. Derfor byggede de en ny butik på Eystara Bryggju i 1933. Den nye tømmerhandel var 400 kvadratmeter og kostede dengang 6.000 kr.

Havnar Timburhandil voksede i takt med den fremgang der var med byggeriet, en fremgang der sås over hele landet.
I 70´erne blev virksomheden flyttet til en ny bygning á Hálsi, som tilsammen var 3.600 kvadratmeter, med tilhørende grund på 8.500 kvadratmeter, som blev brugt til lager af tømmer.

1988 byggede Havnar Timburhandil en stor bygning mere á Hálsi, planen var at åbne et byggemarked, men da tømmerhandelen brændte i 1989, og der blev dårlige tider i byggebranchen i 90´erne, så åbnede byggemarkedet først i 2004.
2004 fik byggemarkedet navnet 2×3 og var nu største byggemarked på Færøerne, med et bredt udvalg af varer til husholdning.

Havnar Timburhandil havde flere afdelinger rundt omkring på Færøerne, et nu i Kambsdali, Vestmanna og Sandoy.

Desember 2018 blev alle Havnar Timurhandils aktier købt af BORG A/S.